Børn: Min interesse og specialviden indenfor børneområdet, udspringer fra mine mange år som gymnastikinstruktør. Her har jeg trænet de fleste aldersgrupper fra ca. 2 år op til 16-17 år. Jeg befinder mig godt i den legende tilgang, man ofte skal have til børn. Derudover stræber jeg altid efter at se dem udvikle sig ud fra deres individuelle niveau.
Holdtræning: Interessen inden for holdtræning har altid været en del af mig. Jeg er vild med den støtte, energi og motivation man kan få af at deltage på et hold. Jeg har selv oplevet glæden ved at træne sammen med andre, samt have en instruktør der tør rette på en og give ris og ros. Dette lægger jeg nu stor vægt på at videregive på de træningshold jeg instruerer. Mit fokus er altid at have det sjovt mens man træner og får sved på panden.
Neurologiske patienter: Som fysioterapeut har jeg oplevet, hvordan en hjerneskade kan påvirke både dig og dine pårørende. Her har jeg stor interesse i, hvordan jeg som fysioterapeut kan hjælpe dig og dine pårørende til en nemmere hverdag, samt guide og vejlede i hvordan træning kan hjælpe dig.
Multihandicappede: Denne interesse opstod da jeg som fysioterapeut begyndte at arbejde med målgruppen. Jeg oplever i mit arbejde, hvordan jeg som fysioterapeut kan hjælpe denne målgruppe til at være mindre smerteplaget, samt at kunne vedligeholde eller optimere deres funktionsniveau.
Jeg valgte fysioterapi grundet min interesse inden for bevægelse. Det udspringer nok af mine mange år som gymnastikinstruktør. Jeg finder her stor interesse i at videreudvikle mine gymnaster ud fra deres individuelle niveau. Dette har jeg taget med ind i mit arbejde som fysioterapeut, hvor jeg arbejder ud fra den individuelles niveau og mål.
Ved BeneFiT Stenstrup er jeg fysioterapeut, hvor jeg har mulighed for at varetage mine interesseområder. Hovedsageligt er jeg at finde på vores
forskellige træningshold og ude på hjemmebehandlinger. Jeg varetager også individuelle konsultationer
Jeg er uddannet fysioterapeut ved UCL i Odense i januar 2021.
Den 1. maj 2021 startede jeg ved BeneFiT Stenstrup, og har været her lige siden.
Privat bor jeg i hus, sammen med min kæreste på Nordfyn. I min fritid elsker jeg at være aktiv. Jeg bruger især min fritid på at træne et gymnasitkhold, gå- eller cykle en tur eller hjælpe der hvor der er brug for det.
Jeg sætter også altid stor pris på en hyggeaften med god mad og brætspil, sammen med familie og venner.
Sanseintegration til børn
Certificeret bauerfeind