– træning der virker, for dig med rygsmerter
BeneFiT fysioterapi tilbyder GLAD® ryg til dig, som har længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter.
GLA:D® ryg er et træningsforløb baseret på bedste evidens for rygbehandling, kombineret med uddannelse af dig som patient. GLAD® ryg er udviklet i samarbejde med patienter, forskere og behandlere på Syddansk Universitet, SDU.
Formålet med GLA:D® ryg er at give dig viden og redskaber, der hjælper dig til færre rygsmerter, og til at håndtere og acceptere de smerter der måske altid vil være.
Træningen foregår stående eller liggende på måtter og alle kan være med. Der er ikke øvelser med løb og hop. Til nogle øvelser anvendes der træningselastikker. Alle øvelser tilpasses dig og dit niveau, så alle laver hver især det antal gentagelser af øvelserne som passer til den enkelte.
Du skal have tøj på, du kan bevæge dig og eventuelt indendørs sko eller du kan træne i bare tæer.
Se her på siden, om din lokale BeneFiT tilbyder GLA:D® ryg og kontakt dem for yderligere oplysninger.
Du er også altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular, son du finder lige her: Kontakt BeneFiT
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide hvordan vi kan hjælpe dig.
BeneFiT er et fællesskab af fysioterapiklinikker med mere end 200 medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund - fordelt på 23 lokationer.
Klinikkerne er lokalt forankrede og fører en række forskellige tilbud og ydelser målrettet din sundhed og livsstil. BeneFiT arbejder primært med fysioterapi - men tilbyder også andre sundhedsydelser lige fra akupunktur til ergonomisk vejledning på din arbejdsplads.
Du behøver ikke at have ondt for at få det bedre.