Akupunktur hos BeneFiT

Akupunktur hos BeneFiT

Har du smerter et eller flere steder i kroppen, kan det være, akupunktur kan hjælpe dig med at lindre eller fjerne dine gener.

Akupunkturbehandling er for alle og bliver for det meste anvendt til at behandle følgende:

  • Smerter fra ryg, nakke eller skulder
  • Tennisalbue
  • Kroniske smerter
  • Muskelspændinger
  • Hovedpine og migræne
  • Skuldersmerter
  • Kæbesmerter
  • Smerter i forbindelse med graviditet
  • Achillessene smerter og irritation
  • Idrætsskader - akutte og længerevarende

Døjer du med en eller flere af disse symptomer, kan det være en god ide at prøve akupunkturbehandling for at se, om det kan hjælpe dig.

Når du skal behandles med akupunktur, stikker en akupunktør nogle tynde nåle ind i din hud og i dine muskler. Behandlingen tager ca. 10-25 minutter og har den bedste effekt efter 6-12 behandlinger. Du kan læse mere om denne behandlingsform her.

Akupunktur i din lokale BeneFiT

Hos BeneFiT bliver en akupunkturbehandling altid udført af en fysioterapeut. På den måde bliver din akupunktur kombineret med en dybdegående fysioterapeutisk undersøgelse, og du kan også blive instrueret i øvelser, som kan være relevante at lave for at lindre dine smerter.

Er du interesseret i denne form for behandling, kan du få det i vores klinikker i:

Akupunkturklinik

I vores afdelinger i Søndersø og Herning har vi akupunkturklinikker. I Søndersø er det Cecilia Bjørk Johansen, som er ansvarlig. Hun er uddannet fysioterapeut og har derudover en masteruddannelse i rehabilitering fra Syddansk Universitet.

Cecilia er RAB godkendt akupunktør og bruger vestlig medicinsk akupunktur. Hun har mange års erfaring med akupunkturbehandling og har deltaget i projekter, som førte, at det danske sundhedssystem øgede brugen af akupunktur som behandlingsform.

Vil du vide mere om akupunkturklinikken i Søndersø, kan du finde mere information her.

Herning akupunktur

I BeneFiT Herning har vi også en akupunkturklinik. Her står Anne Mette Herfoth, som er RAB godkendt akupunktør og uddannet fysioterapeut. Hun har mange års erfaring med smertebehandling og vestlig medicinsk akupunktur.

Anne Mette Herfoth har gennemført akupunkturuddannelsen ved Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi. Hun samarbejder gerne med din læge, tandlæge, jordemoder eller andre relevante specialister for at optimere dit forløb.

Hendes speciale er behandling af kæbeproblemer, kæbesmerter og dysfunktion af kæbeled. Er du interesseret i at prøve vores akupunkturklinik i Herning, kan du læse mere om konceptet og finde priser her.

Akupunkturterapi

Hos BeneFiT kan du også få akupunkturterapi, som ikke helt er det samme som almindelig kinesisk akupunktur.

Er du ikke så glad for nåle, er denne behandlingsform måske vejen frem for dig. Den foregår nemlig ikke med nåle, men i stedet med en terapisonde. Indimellem kan man også tage en laser i brug.

Er du interesseret i at vide mere om akupunkturterapi, kan du læse mere om det her.

Tilskud til akupunkturbehandling

Hvis du ønsker en akupunkturbehandling, kan du få ofte få den dækket af din forsikring, fordi de fleste forsikringsselskaber dækker behandlinger udført af en RAB godkendt akupunktør.

Er du tilmeldt ind sundhedssikring, kan du i det fleste tilfælde få behandlingen dækket derigennem. Det er også muligt at få tilskud fra sygeforsikring Danmark. Det kan du læse mere om her.


BeneFiT Nyheder

  • Akupunktur

    20. februar 2023

    Har du problemer med smerter flere steder i kroppen, vil en behandling med akupunktur ofte hjælpe dig. Er dine smerter over længere tid blevet forværret, og er de blevet et generende element i din hverdag, så anbefaler vi dig, at du søger hjælp hos din egen læge eller kontakter din lokale fysioterapeut. Er det blevet en hæmsko for dig med kraftige smerter i løbet af din dag, hvor det er svært at opretholde den normale arbejdsdag, og oplever du, at der er behov for flere hvil i løbet af din dag? Hos BeneFiT Odense er vi uddannet til at give dig en effektiv behandling med akupunktur.

  • Fysioterapi i Odense

    24. januar 2023

    Fysioterapi er med til at sikre, at kroppens funktioner fungerer optimalt. Har du problemer med smerter eller gener, kan du med fordel kontakte din lokale fysioterapeut, der kan hjælpe dig med disse. Fysioterapi hjælper dig med kroppens nervesystem, muskler, lede og knogler. Hensigten er at forbedre dens funktioner og bevægelser.

  • Graviditetsmassage

    20. december 2022

    Det er altid dejligt at gøre noget godt for dig selv eller en, du holder af. Hos BeneFiT i Dronninglund tilbyder vi graviditetsmassage. Under en graviditet kan der opstå forskellige gener, og derfor kan det være tiltrængt med en omgang massage.

  • Hvad er formålet med genoptræning?

    13. december 2022

    Formålet med genoptræning er at hjælpe dig tilbage efter en operation, skader eller længere tids sygdom. Målet med genoptræning er desuden optræning af din funktionsevne med fokus på at:

    • Opnå samme funktionsniveau som tidligere

    • Opnå det bedst mulige funktionsniveau

  • Smerter i skulderen

    9. december 2022

    Hvis du har ondt i din skulder, kan det skyldes flere ting. Det kan enten skyldes, at der er noget galt med selve skulderleddet, eller at der stråler smerter ud fra et andet sted i kroppen. Det kan f.eks. være fra en diskusprolaps i nakken.

© BeneFiT Danmark