I behandlingen anvender vi forskellige anerkendte tilgange inden for rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade, dvs. en skade som følge af en blødning/blodprop (apopleksi) eller et traume.
Behandlingen tilrettelægges ud fra dine mål og behov i hverdagen. Den vil typisk indeholde en del, hvor terapeuten med sine hænder hjælper med at smidiggøre væv for at skabe optimale forhold for kropsholdning og bevægelse af kroppen. Elstimulation kan inddrages til denne del af behandlingen. Den aktive del af træningen tilpasses de mål, som er sat ved forundersøgelsen og ud fra dine individuelle forudsætninger. Der vil også kunne indgå træning, der er mere direkte rettet mod f.eks. vanskeligheder med opmærksomhed, hukommelse eller indsigt. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at neuropsykologen inddrages.
Pårørende og andre mennesker i dine nære omgivelser kan være vigtige at inddrage. Særligt ved nedsat opmærksomhed og hukommelse er det en fordel med støtte fra omgivelserne, f.eks. i forbindelse med selvtræning. Vi vil informere om dette under behandlingsforløbet.
Der vil være elementer af træningstilgange som Bobath, opgaveorienteret og målorienteret træning samt neuropædagogik, som alle er specifikt rettet mod træning efter en hjerneskade. I vores tilgang anvender vi også de kliniske anbefalinger, der er lavet til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade. Vi sammensætter behandlingen ud fra viden om, hvordan indlæring bedst foregår (motorisk læring/kontrol). Der tages hensyn til særlige læringsbehov, hvor rammerne tilpasses, så dine ressourcer kan udnyttes og de svage sider udfordres. Vi anstrenger os for at gøre træningen meningsfuld og motiverende.
Læs mere om behandling:
Elstimulation Vævsmobilisering Balance Spejlterapi Selvtræning Vægtaflastning Tests
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide hvordan vi kan hjælpe dig.
BeneFiT er et fællesskab af fysioterapiklinikker med mere end 200 medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund - fordelt på 23 lokationer.
Klinikkerne er lokalt forankrede og fører en række forskellige tilbud og ydelser målrettet din sundhed og livsstil. BeneFiT arbejder primært med fysioterapi - men tilbyder også andre sundhedsydelser lige fra akupunktur til ergonomisk vejledning på din arbejdsplads.
Du behøver ikke at have ondt for at få det bedre.