Hælspore

– Bliv klog på dine hælsmerter

Smerter under foden forbindes ofte med hælspore, men det drejer sig langt mere sandsynligt om en anden diagnose - nemlig fasciitis plantaris (inflammation af svangsenen). Læs om forskellen og find en øvelse, der virker.

Her på siden kan du læse om

• Hvad er en hælspore?
• Forskellen på hælspore og fascitis plantaris (inflammation/betændelse af svangsenen)
• Hvordan føles fasciitis plantaris?
• Hvem rammes af fasciitis plantaris?
• Hvordan behandles fasciitis plantaris
• En øvelse du selv kan behandle dine smerter med

Illustration fra www.injurymap.com

En hælspore udvikles almindeligvis over lang tid

En hælspore er et knoglefremspring på hælknoglen der hvor svangsenen fæster. Den skyldes langvarig belastning og træk på svangsenens knoglefæste og udvikles almindeligvis over lang tid – måske måneder eller år. En hælspore har ingen praktisk betydning og kræver derfor ikke nødvendigvis behandling.

Langt den hyppigste årsag til smerter i hælregionen er ikke hælspore, men fasciitis plantaris, som er en inflammation (irritation/betændelse) af svangsenen under foden.

Svangsenens funktion er at opretholde svangbuen, fungere som en fjeder i afsæt og virke støddæmpende ved gang, løb og spring.

Hvordan føles fasciitis plantaris?

Smerterne mærkes oftest indvendigt under foden, på overgangen mellem hælpuden og svangen.

Normalt vil du mærke smerter og stivhed om morgenen, men også op ad dagen ved almindelig gang, trappegang eller løb.

Der vil ofte være smerter ved direkte tryk på området eller hvis foden og tæerne bøjes opad (fordi svangsenen dermed udspændes og belastningen øges).

Hvem rammes af fasciitis plantaris og hvorfor?

Fasciitis plantaris rammer næsten 10 procent af befolkningen. Risikoen for at udvikle fasciitis plantaris øges, hvis du har fødder med en høj vrist (hvilket ofte følges med en stram achillessene). Det samme gælder for nedsunken forfod, platfod, overvægt og hvis du går i sko uden ordentlig støtte. Fasciitis plantaris og der af smerter under foden, ses typisk hos personer i alderen 40 til 60 år.

Fascitis plantaris ses i forbindelse med aktiviteter med løb og gang på hårdt underlag – bl.a. hos løbere, gymnaster og balletdansere med mange spring. Det optræder også hos personer med et arbejde, hvor de står eller går meget på hårdt underlag.

Hvordan behandles inflammation af svangsenen?

Der er 4 grundprincipper i behandlingen

1. Aflastning

Anvendelse af sko med hæl vil ofte lindre smerterne, da svangsenen er mindre udspændt, når hælen løftes.
I lette tilfælde kan et hælindlæg af silikone eller lignende afhjælpe smerterne under foden. Andre gange kan det være nødvendigt med et specialfremstillet indlæg, som dækker hele svangen og hælen, uden at trykke på det smertefulde område.

2. Eleminér årsagerne

Gør noget ved de udløsende årsager f.eks. dit fodtøj, underlaget eller din løbeteknik. Få eventuelt hjælp af din fysioterapeut.

3. Behandling

Behandlingen bør altid tilpasses individuelt og bør altid tage udgangspunkt i en grundig undersøgelse hos en professionel behandler eller fysioterapeut.
Herefter kan behandlingen bestå af forskellige elementer f.eks.
- Indlæg - Kinesiotape - Aflastende og smertedæmpende tapening under foden med Sportstape. - Chokbølge/trykbølge - Kortvarig behandling med antiinflammatorisk medicin (efter aftale med egen læge) - I meget sjældne tilfælde injektion med steroid (efter aftale med egen læge)

4. Træningsøvelser

Øvelsen herunder har veldokumenteret effekt på smerter i både achilles- og svangsenen.

Med denne øvelse kan du selv behandle dine smerter under foden

1. Stil dig på et trappetrin eller en stepbænk med det forreste af din fod på trinnet, så hælen er fri.
2. Placér et håndklæde eller viskestykke under dine tæer, så tæerne krummer.
3. Vip nu hælen op og ned.
4. Udfør gerne øvelsen 12 gange af 3 sæt.

Øvelserne skal laves 2 gange om dagen i 12 uger.

Lidt ømhed de første par gange du træner er i orden. Oplever du kraftig ømhed eller smerter, bør du reducere antallet af gentagelser og herefter gradvist øge igen.

Når du kan lave øvelserne uden at det gør ondt, kan du øge belastningen ved f.eks. at anvende en rygsæk med vægte i.

Hav tålmodighed – der kan gå lang tid før dine smerter er væk igen.

Fasciitis plantaris kan vare længe og behandlingen kan strække sig over mange måneder. Tag derfor de første symptomer alvorligt, så du hurtigt kan begynde at aflaste. I tvivlstilfælde kan en ultralydsscanning være med til at stille den korrekte diagnose og udelukke andre mulige årsager til smerterne.

Start stille og roligt op igen

Når du er smertefri er det vigtigt, at du ikke starter ud med at træne på samme niveau som før du fik smerterne. Du bør begynde forsigtigt og gradvist bygge på til du når dit tidligere niveau.

I denne fase kan du med fordel tage kontakt til en fysioterapeut, som kan hjælpe dig med at strukturere din genoptræning og hjælpe dig sikkert tilbage på dit tidligere niveau.